Fyrretræs pollen – Derfor burde det høstes!

Fyrretræs pollen

Fyrretræs pollen er kilde til et hav af vigtige vitaminer og mineraler og så smager det dejligt! Fyrretræer er meget almindelige i Danmark og kan findes, i skovområder, strandarealer såvel som i byen hvor de optræder i parker eller haver.

Fyrretræs pollen er især kendt for sin store ernæringsmæssige værdig men også for at indeholde et testosteronelignende stof og kan bruges til at booste libido og øge muskelmasse. Derudover skulle det virke foryngende, anti inflammatorisk, energi forøgende og udrensende, det har sågar også vist sig at have en god effekt på visse typer kræft (Lee K-H, et al. 2008; Mao G-X, et al. 2012; Zhou C, et al. 2018).

Smagen er mild med noter af fyrreskov som bestemt er værd at eksperimentere med.  Det er en sjov råvare at bruge i bagværk eller pasta da konsistensen minder om meget fint mel.

Super food

Pollen fra fyrretræet er meget velkendt i “superfood” verdenen og er særligt anset for værende en af de mest næringsrige fødekilder i naturen! Det er særligt elsket for sine udrensende egenskaber der er et perfekt supplement til den moderne livstil der igennem et helt liv, opsamler mange toxiner både igennem miljø og de ting vi spiser. Det er nærliggende at tænke at denne vigtige kilde til udrensning vokser i naturen og har gjort det i al den tid vi har været her.

Fyrretræs pollen er især kendt for at være en af de eneste naturlige kilder til phyto (plante) androgen (mandligt kønshormon) som er næsten kemisk identisk til testosteron som optræder naturligt i den menneskelige krop (Saden 197; Saden 1979; Buhner 2007). Det er derfor oplagt at tage for mænd der ønsker en naturlig forøgelse af testosteron-niveauet i kroppen. Det menes også at stimulerer vækst i muskel vævet og bidrager derfor også med øget styrke og en kortere helings periode. Det er derfor anbefalet at bruge af aktive mennesker der ønsker en hurtig muskel regeneration. Det kan sågar også købes på nettet hvor det er særlig brugt af bodybuildere og sportsudøvere.

Et jævnligt tilskud af fyrretræs pollen har også vist sig at virke som et såkaldt aphrodisiac, som booster lipidoen, med andre ord, man får mere lyst til sex. Det skulle derfor også have en positiv effekt på generel sundhed omrking testikel og prostata området. For høje doser har selvfølgelig bivirkninger som man skal være opmærksom på. Potentielle bivirkninger er forbundet med et forhøjet hormon niveau. Derfor er det med pollenet, som med så meget andet, brug det med måde til at sætte mere smag og mere sundhed på livet.

Andre vigtige indholdsstoffer er fedt og amino syre, vitaminer, mineraler, protein og antioxidanter. Pollen fra fyrretræet er pudsigt nok også et godt middel mod allergier og høfeber, på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin som virker som naturlige antihistaminer på kroppen (Gastaminza et al. 2009). Selvfølgelig, hvis du er allergist overfor lige præcis fyrretræer eller træer af samme art så bør pollen fra fyrretræet ikke anvendes.

Hvor, hvad og hvornår?

Fyrretræet er et af de mest almindelige nåletræer i Danmark, men findes særlig i området med sure, veldrænede jorde, men de fleste fyrretræer er dog meget tolerante og kan vokse i stort set alt slags jord. De kan derfor næsten altid findes nær strand, i skovområder, krat, hegn, haver og parker.

Fyrretræer er nåletræer , dvs at de bibeholder deres grønne nåle hele året. Det kan særligt kendes på sine lange nåle der sidder i bundter af to på en opretstående stilk. Der findes en række forskellige fyrrearter i Danmark hvor skovfyr er den mest almindelige. Men alle arter kan mere eller mindre bruges til samme formål. De andre arter er klitfy (Pinus contorta), bjergfyr (Pinus contorta), strandfyr (Pinus pinaster) og sortfyr (Pinus Nigra). 

Fyrretræet er meget gavmild med sin pollen og hvert træ kan produserer mellem 1-3 kg pollen pr sæson.  En af grundene til dette er, at den næringsrige pollen er en meget vigtig kilde til næring for alle de planter og dyr der omgåes i området nær fyrretræet.

Pollenet frigives særlig i maj hvorefter der er en høstperiode på ca. 2-3 uger. Det kan derfor høstes fra maj til juni. De modne pollen blomster frigiver deres pollen når de tørre. Det er derfor kun muligt at høste pollen på dage hvor det ikke regner.

Sådan høster du pollen

Det første man skal gøre når man vil høste pollen er, at identificer et fyrretræ i dit område. Derefter skal man være sikker på at der at tale om et træ med såkaldte “hanblomster”. Den kvindelige del af træet produsere koglerne. Det er nemlig de reproduserende blomster (rakler) som vi er ude efter. Knopperne kan “testes” ved at daske til dem. Støver de, så er de klar til høst. Dette sker som regel i maj. De modne blomster er brungullige hvor de umodne knopper er mere grønne. De ikke helt modne pollen knopper kan også høstes. Efter et par dage, vil de også frigive deres pollen.

Pollenet høstes ved at brække blomsterstandene af og indsamle dem i en pose eller skål. Lad blomsterne tørre i solen eller i ovnen ved 40 grader. Jo mere de tørre jo mere pollen vil de frigive. Når blomserne er tørre, kommes de i en sigte eller si hvor de fine pollen vil falde til bunds. Opbevar det tørrede pollen i en lufttæt beholder eller i fryseren.

TIP: Det kan ske, at der er mindre dyr og mider i pollenet. Dette ses ved små “vejspor” som de små dyr laver når de bevæger sig. Jeg plejer derfor at tørre mit pollen i ovnen ved 40-50 grader, hvorefter jeg siger se små (nu døde) dyr fra. På denne måde er jeg også sikker på at pollenet nu er 100% tørt og derfor ikke mugner med tiden.

Kilder:

1. Buhner S. 2007. The natural testosterone plan. Healing Art Press, Rochester, Vermont.
2. Chamawan P, et al. (2017). Effects of pine pollen extract in relieving hot flushes in sex hormone-deficient rats.
3. Gastaminza, G, et al. (2009). Allergenicity and cross-reactivity of pine pollen. Clinical Experimental Allergi.

1. Lee K-H, et al. (2008). Antioxidant and anti-inflammatory effect of pine pollen extract in vitro.
   
2. Mao G-X, et al. (2012). Antiaging effect of pine pollen in human diploid fibroblasts and in a mouse model induced by D-galactose.
3. Saden-Krehula M, Tajic M, Kolbah D. 1971. Testosterone, Epitestosterone and Androstenedione in the Pollen of Scotch Pine P. siivestris L. Experientia 27, 108
4. Saden-Krehula M, Tajic M, Kolbah D. 1979. Sex hormones and corticosteroids in pollen of Pinus nigra. Phytochemistry 18, 345 – 346.
5. Zhou C, et al. (2018). Preliminary characterization, antioxidant and hepatoprotective activities of polysaccharides from Taishan Pinis massoniana pollen.