Friterede østershatte med urte aioli

september 18, 2018
østershatte

Friterede østershatte

Friterede østershatte med urte aioli er en skøn lille snack der er super nem at lave! Dette er en vegansk udgave af friturestegte kyllingevinger eller nuggets og for at være fulstændig ærlig så synes jeg for en gangs skyld, bedst om denne udgave. Man kan sagtens bruge andre svampe men efter min mening, så egner svampe som østershat, skællet stilksporesvamp eller svovlsporersvamp egner sig særligt godt til formålet.

Friteret østershat med urte aioli
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
Svampe:
  • Friske østershatte
  • 1 dl hvedemel
  • 3 æg
  • 0,5 tsk salt
  • Forskellige urter som ramsløg, skvalderkål, røllike eller gråbynke.
Urte aioli (Den hurtige):
  • 1 bundt friske urter som ramsløg, skvalderkål, røllike, persille eller gråbynke.
  • 4 spsk hellmann's mayonnaise
  • 1 fed hvidløg
Urte aioli (Hjemmelavet):
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • Salt
  • 2 dl. smagsneutral olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt friske urter som ramsløg, skvalderkål, røllike, persille eller gråbynke.
Fremgangsmåde
Svampe:
  1. Start med at rengøre svampene, enten ved at skylde eller børste dem fri for snavs.
  2. Riv svampene i mindre stykker med fingrene.
  3. Tag to skåle frem og kom mel og æg i hver sin skål. Pisk æggene let med en gaffel. Bland saltet sammen med melet.
  4. Vend svampene i mel, herefter æg og så mel igen.
  5. Steg nu svampene i den varm olie indtil de er gyldne og sprøde.
Urteaioli (Den hurtige):
  1. Hak urterne let og kom dem ned i en blender sammen med hvidløg, sennep og mayonnaise.
  2. Blend indtil den grønne farve trækker ud i mayonnaisen. Hvis man ønsker den helt glat kan man køre den igennem en si.
Urteaioli (Hjemmelavet):
  1. Pisk æggeblomme, sennep, eddike og salt sammen.
  2. Hak urterne groft og blend dem sammen med olien indtil den bliver grøn.
  3. Tilsæt nu olien lidt af gangen til æggeblandingen. Pisk mayoen indtil olien er optaget i æggeblandingen.
  4. Fortsæt med at piske olie i indtil man opnår den ønskede tykkelse. Ønsker man mere urtesmag kan man tilsætte noget af det grønne bundfald fra olien heri.
  5. Smag mayoen til med knust hvidløg, salt, sennep og eddike.

Østershatte kan ikke kun findes i supermarkedet, de gror naturligt på gamle træstammer og stubbe. Ligesom med alle vilde svampe, handler det selvfølgelig om at man er sikker på hvilke svampe man har med at gøre da der findes nogle giftige arter. Et godt råd til at bestemme østershatte er, at købe en bakke med disse svampe i supermarkedet og blive mere bekendt med deres duft, struktur og udseende.

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar