Friterede magnolie blomster

april 26, 2019
Friterede magnolie

Friterede magnolie blomster

Friterede magnolie blomster er smukke og passer perfekt til eftermiddags kaffebordet. De er sprøde og lækre med en krydret smag der minder om kanel og nelliker. De kan nydes både som en salt lille snack eller som en sød dessert. Hvis du vil vide mere om magnolien og dens spiselighed kan du klikke på linket nedenunder. Her vil du også finde andre relevante opskrifter.

Nyttige links:

Spiselige magnolie blomster

Magnolie te

Momiji – japansk ahorn tempura

Strandurte tempura

Friterede magnolie blomster
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 10-15 hele magnolie blomster
  • 1 dl hvedemel eller rismel
  • 2 dl koldt vand
  • 1 l Smagsneutral olie
  • Flormelis
Fremgangsmåde
  1. Start med at rengøre blomsterne og trække for smådyr.
  2. Tag en skål og bland mel og vandt sammen til en tynd dej.
  3. Varm olien op i en gryde (den skal vare rygende varmt).
  4. Dyp de afplukkede blomster i dejen og dryp dem godt af (der skal kun være et tyndt lag dej på blomsterne).
  5. Friter blomsterne i den brandt varme olie til de bliver gyldne.
  6. Når blomsterne er tilberedte lægges de til afkøling på et stykke køkkenrulle.
  7. Inden servering drysses de med flormelis eller en smule havsalt alt efter sine preferencer.

Som det fremgår her på billedet, skal dejen være så tynd at den kun lige kan dække blomsten. Hvis dejen bliver for tyk, bliver blomsten ikke sprød under friteringen.

De friterede blomster er enormt smukke som en del af eftermiddags/aftenkaffebordet og kan nydes både søde eller salte. Jeg fortrækker at spise dem masser af flormelis eller sirup, sammen med en god kop te. Er man mere i humør til det salte kan man kører en slags tempura med en salt dippingsauce lavet på soya.

En lignende opskrift fra efteråret er friterede japanske ahorn blade, også kaldet Momiji. Ligesom De friterede magnolie blomster, friteres de til de er gyldne og sprøde. Her er dejen sød i sig selv, men der er plads til at eksperimenterer med dejen i denne opskrift.

Velbekomme!

Forslået