Friterede hyldeblomster – Skøn sommerdessert!

juni 27, 2017
Friterede hyldeblomster

Friterede hyldeblomster

Nok en af sommerens nemmeste og bedste desserter! Hyldeblomsterne er på deres højeste lige nu så brug endelig de duftende hvide blomsterskærme til de lækreste hyldeblomst “fritter” dyppet i en beignetdej, friteret og serveret med puddersukker og sirup. De aromatiske blomster giver en lækker og hurtigt sommer dessert der med garanti vækker stor interesse ved middagsbordet. Server dem gerne med friske røde sommerbær og et glas iskoldt Hyldeblomstsaft. Det er virkelig sommer når den er bedst.

Udvælg de flotteste blomsterskærme og ryst dem for eventuelle visne blomster og smårdyr. Vask dem forsigtigt så blomsterne ikke går i stykker.

Dyp blomsterneskærmene i beignetdejen og friter dem i vegetabilsk olie til de er sprøde og gyldne.

Server de friterede hyldeblomster med puddersukker, sirup og friske sommerbær. De aromatiske blomster giver en lækker og hurtigt sommer dessert der vækker stor interesse ved middagsbordet.

Velbekomme!

Friterede hyldeblomster - Skøn sommerdessert!
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 10 hyldeblomstskærme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk rørsukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2,5 dl vand
  • 1 l vegetabilsk olie som vindruekerneolie eller rapsolie.
Fremgangsmåde
Hyldeblomster
  1. Skyld blomsterskærmene forsigtigt med koldt vand.
  2. Lad dem herefter dryppe af på et viskestykke.
Beignetdej
  1. Bland vaniljesukker, rørsukker, mel og bagepulver godt sammen.
  2. Tilsæt vand og rør dejen glat.
  3. Dyp hyldeblomsterne i dejen og friter dem gyldne og sprøde i en gryde.
  4. Server de friterede blomster med puddersukker, sirup og friske sommerbær.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar