Femte dag i Masterchef Jul! En dag med Francis Cardenau

november 19, 2019

En dag med Francis Cardenau

En ny uge i Masterchef køkkenet og vi har fået fint besøg af Francis Cardenau! Det måtte jo betyde at vi skulle arbejde med noget fra det franske køkken? Næh vi skulle arbejde med svin og efterfølgende risalamande. Den havde jeg ikke lige set komme!

Første udfordring var en stafet af tre hold, hvor vi skulle arbejde med svinekød! Her blev jeg sat sammen med de to mega seje tøser, Julia og Stephanie. Team girl power!

Udfordringen blev sparket igang, og Julia startede ud med en super fin ide med en kartoffelkrokette med bacon, hvor vi andre efterfølgende fulgte den til dørs! Der var generelt ingen slinger i valsen og alle parter fuldførte deres opgaver uden problemer. Francis og Castbergs kritik af vores ret var generelt positiv, hvis vi bare havde fokuseret mere på grønsagerne frem for kødet. Ja det er jo moderne tider vi befinder os i…

Målet for dagen var, at imponere Francis, så jeg var pænt lykkelig, da jeg fik ros  for min metode med kroketterne, hvor jeg valgte at lave quenelle. For at være ærlig ved jeg ikke helt hvor det kom fra, men det viste sig at være en god ide! Jeg skal i hvert fald lave flere kartoffelkroketter med denne metode fremover! Det var ovenikøbet en super god ide af tilføre bacon i sine kroketterne. Tak til Julia aka @OneKitchen_!

Vores lille ret var desværre ikke helt god nok til at vinde dagens udfordring. Så vi røg i elleminering med  risalamande og en valgfri frugtsauce. Nu træder jeg sikkert nogen over tæerne, men jeg bryder mig bare ikke om risalamande og jeg forstår egentlig ikke helt hvorfor, for jeg elsker risengrød! Risalamande har bare været juleaftenens mindst spændende begivenhed ligeså længe jeg kan huske. Så at jeg klarede mig igennem denne udfordring med noget jeg ikke rigtig spiser, var mildt sagt overraskende. Jeg fik ros for min frugtsauce, som jeg også selv var rimelig godt tilfreds med. Så måske jeg skulle til at lave min egen sauce til risalamande fremover.

Tak fordi du gad læse med!

Følg også med på instagram og facebook!

// Stephanie

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar