Et bjerg af MAD!
Jeg siger dig…et bjerg af mad, er hvad jeg mødte i dag på en stille gåtur nær Dome of Visions i Aarhus. Et bjerg af grønne resurser, som stod helt uforstyrret og helt ubemærket hen ved siden af (men ikke på ligefod med) dyrkningskasserne på Aarhus havn.
Jeg har det med at opsøge grønne områder, især når jeg bevæger mig rundt i byområder. Derfor skulle jeg selfølgelig også vedlægge The Dome of visions et besøg. Dome of visions er en lille grøn oase der viser Aarhus fra en af sine mest charmerende sider. Konceptet er helt i top og området omkring emmer af gode visioner og god stemning, med mulighed for at interagerer med andre mennesker eller bare side for sig selv og filosoferer.
Mens jeg gik rundt blandt de mange små bede og plantekasser, spottede jeg en står jordhøj i nærheden (formentlig skabt i forbindelse med tilblivelsen af Domet). Derfra kunne jeg ikke dy mig. Jeg vidste allerede at der måtte gro en masse spændende sager herpå…og ganske rigtigt! Jordhøjen var fuldstændigt dækket til med spiselige grøntsager og planter! Kartofler, brændenælde, agerkål, vinterkarse, kørvel, spinat, fuglegræs, solsikker, gråbynke og kamille var bare nogle af de planter der groede her i deres eget lille habitat uden det samme behov for pasning og pleje som de sarte plantekasser nært ved.
Men hvordan kan det være? Jo nu skal du høre! Jord er generelt hjemsted for rigtig mange frø og planterester, som bare venter på de helt rigtige forhold til at begynde at spire. Mange af disse planter trives bedst i forstyrret (vendt) jord og vil derfor se sit snit til at begynde at gro, ligeså snart der kommer et regnskyld. Jorden er formentlig blevet blandet med rester fra plantekasserne, som derfor indeholder mange forskellige grøntsager. Som sagt så behøvede dette bjerg af mad, hverken pasning eller vanding og jeg fandt det en smule pudsigt at planterne fra jordhøjen så ud til at trives bedre end dem i plantekasserne.
Så jeg gik selfølgelig i gang med at plukke løs af den lækre hvidmelede gåsefod (vild spinat), som både smager af mere og generelt indeholder flere næringsstoffer end almindelig dyrket spinat. Så imens folk gik og betragtede de flotte blomsterkassser, plukkede jeg alt hvad min favn kunne bære, for ikke om disse fantastiske resurser skulle gå mit øje forbi!
Så hvis du nogensinder kommer forbi et nyligt anlagt anlæg så led efter disse jordhøje. De er ALTID hjemsted for store mængder vild mad!
Nyttige links:
Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album)
Her ses den ene side af det ene bjerg af mad med Aarhus havn i baggrunden. Hjemested for en kæmpe stor biodiversitet af forskellig flora der gror uforstyrret side om side.
Mig med favnen fuld af frisk og lækker hvidmelet gåsefod! Det var måske et lidt underligt syn der mødte de forbipasserende, men det er en af grundene til hvorfor jeg elsker det jeg laver. For hvor ville jeg ønske at det at plukke og bruge af naturen, ville blive ligeså almindeligt som en gåtur ved havnen…