Hyldebær crêpes suzette
Skribent: 
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Samlet tid: 
Antal personer: 4 personer
 
Ingredienser
Pandekager (Til ca.10 pandekager)
  • 2 dl hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • 3 stk. æg
  • 65 g (3/4 dl) smeltet smør
  • 3 dl sødmælk
Karamelsauce:
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk smør
  • 1 håndfuld friske eller frosne hyldebær
  • 2-3 spsk brandy, rom eller cognac.
Fremgangsmåde
Pandekagedej
  1. Bland mælk, æg og sukker i en skål og pisk godt sammen.
  2. Smelt smørret på en varm pande indtil det begynder at brune og dufte af nødder. Tilsæt smørret til mælkeblandingen og rør godt rundt. Tilsæt nu mel lidt af gangen for at undgå klumper.
  3. Steg pandekagerne på en varm pande.
Hyldebær karamelsauce:
  1. Kom sukkeret på en pande og lad det smelte på middelvarme.
  2. Tilsæt derefter smør, og rør rundt indtil der ikke er flere klumper. Tilsæt eventuelt en smule kogt vand, ligesom når man laver brunede kartfoler.
  3. Tilsæt nu de rensede hyldebær og vend dem rundt i karamellen.
  4. Fold pandekagerne sammen og læg dem ned i saucen.
  5. Nu skal der flamberes så vær forsigtigt med øjenbryn og emhætter!
  6. Tilsæt brandy og sæt ild til. Når flammerne er væk, er alkoholen fordampet og pandekagerne er færdige.
  7. Pynt eventuel pandekagerne med hakkede hasselnødder.
  8. Pandekagerne kan spises som de er eller med en god skefuld vaniljeis.
Recipe by Snilde at http://snilde.dk/hyldebaer-crepes-suzette/