Vild wokret med ukrudt
Hvad gør man når man står med en masse forskellige vilde grøntsager? Man laver da en vild wokret! Det var tilfældet forleden da jeg gik mig en tur og kom hjem med en masse forskellige og dejlige ting.
De vilde grøntsager og urter sprængt fyldt med vitaminer og mineraler samt en masse dejlig smag. Derfor er de oplagt at bruge i en wokret, da mange af disse vitaminer bliver bibeholdt ved den milde tilberedning.
Pluk ind til aftensmaden, gratis og naturligt
Forår og sommer er fantastisk når det kommer til vilde urter og grøntsager. Så der er ingen undskyldning når de er både gratis og helt naturlige! Gå en tur i skovbrynet, nær opdyrket jord eller tag en tur til stranden og tag aftensmaden med hjem. Den er økologisk, bæredygtigt og tilmed sundere for vores krop at spise. De vilde planter indeholder langt flere vitaminer og mineraler, fordi de ikke har gennemgået genetiske behandlinger for at fjerne bitterhed, sten eller andre “uønskede” egenskaber. Men ved denne proces, fjerner man også rigtig mange af plantens næringsværdig i form at disse egenskaber. Så pluk løs (med omtanke), de kan spises med god samvittighed og så smager det helt fantastisk!
Stir-frying
Stir-fry er en hurtigt og sund tilberedningsmetode der foregår ved høj varme, ofte med en form for tilsmagning via andre urter eller saucer. Stir-frying er lækkert fordi det efterlader alle råvarene sprøde og lækre. Fordi stir-fry ofte kun indeholder grøntsager og meget lidt fedtstof er wok et meget sundt alternativ der kræver meget lidt tid. Hvis man undlader at spise ris eller nudler til sine wokretter kan man opnå et meget betydeligt vægttab, da hele måltidet indeholder meget få kalorier.
Egnede grøntsager til stir fry
Det er ikke alle vilde grøntsager der er lige velegnet til stir-frying og wokretter. De skal besidde en vis form for sprødhed eller fasthed så de kan klare tilberedningen og stadig have dét bid som man er ude efter. Vilde urter og grøntsager der er gode til stir-fry er: Japansk pileurt, strandkål, strandbede, strandasters, gederams, tidselsstængler, strandkarse, løgkarse, skvalderkål, nælder, dunhammer, raps, vilde løg og svampe.
- Forskellige vilde grøntsager som ramsløg, dunhammer, japansk pileurt, strandkål, løgkarse, skvalderkål, vilde løg, strandasters.
- 6 spsk østerssovs
- 3 spsk soya
- 2 spsk sukker
- 3 fed fint hakket hvidløg
- 1 spsk fint hakket ingefær
- Sesamfrø
- Steg Hvidløg og ingefær i smagsneutral olie i en wok eller pande
- Bland hvidløg og ingefær med soya, østersovs, sukker og sesamfrø. Gem saucen i en skål eller et glas indtil den skal bruges.
- Vask alle grøntsagerne grundigt og skær dem i mindre stykker.
- Steg nu alle grøntsagerne på en brandvarm pande eller wok, indtil de får lidt farve men stadig bibeholder deres sprødhed.
- Tilsæt saucen og tag wokken af varmen.
- Server wok-retten med dampede ris, risnudler eller uden.
