Del 2: Smaugs krop

december 30, 2016

Er Smaug for stor en opgave?

Wow hvad er det jeg har rodet mig selv ud i? Dragen Smaug…Den er nok noget af det mest komplicerede jeg har givet mig i kast med nogen sinde. Men også noget af det fedeste. Det er mange år siden jeg har kunnet fordybe mig fuldstændig i et projekt og glemme alt andet omkring mig. Jeg har været i fuld gang hele dagen og der ligger ståltråd og ler overalt. Mine fingre gør ondt og jeg mangler alofolie men jeg nyder det i fulde drag. Ligesom med madlavning er det utrolig terapeutisk. I øjeblikket når jeg sidder med mit værk i hænderne er der kun en ting der eksisterer og jeg har et mål.

Indtil videre har jeg næsten fået dækket hele ståltråds-skelettet med ler. At få alle led og lemmer til at passe sammen er altafgørende for at figuren er i balance. De skal have de rigtige proportioner og være stærke nok til at holde alt på plads. Det næste der venter er udformning af muskler og lemmer. Men hold da fest, det er ikke nemt og vingerne bliver et kæmpe problem når jeg kommer til dem. Hvis jeg overhovedet når så langt. Hvis jeg klarer mig igennem denne her udfordring ser jeg næsten ingen grænser for hvad jeg kan kaste mig ud i. Hvis ikke må jeg hellere få mig selv ned fra piedestalen og begynde på lidt mindre svære projekter. Men så er det jo ikke sjovt vel…

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar