Cremet vild carbonara med ukrudts planter

maj 3, 2017
Vild carbonara

Vild carbonara!

En helt vild carbonara opskrift! Dette er mit bud på en vild udgave af den klassiske italienske carbonara. Alle grøntsagerne jeg har brugt er plukket i naturen så på den måde blev det en meget billig ret! Carbonara med ukrudts planter i form af, dunhammer, raps skud, japansk pileurt og løgkarse stængler.

Dunhammeren har længe været brugt både i husholdningen og i madlavningen. De nederste stængler og rødder er sprøde og smagen minder om agurk. Pluk de mindre skud af rapsplanten lige inden den blomstre (dette sker sidst i april start maj). Inden blomstring er de sprøde stængler og skud rigtigt lækre, både rå i salater eller grillet. Smagen kan sammenlignes med broccoli eller broccolini. Sidst i april er løgkarse stænglerne stadig dejlig møre og lækre så brug dem endelig! Smagen af løg og sennep passer perfekt i fede pasta retter. Når japansk pileurt e bliver tilberedt mister den noget af sin syre, men smagen er stadig skøn og går rigtig godt her, til den fede sauce.

Skær de vilde grøntsager i mindre stykker og steg dem i lidt olie på en varm pande. De grøntsagerne som jeg har anvendt er: Dunhammer, løgkarse stængler, raps skud og japansk pileurt


Cremet carbonara med ukrudt
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 1 pakke tørret linguini eller spaghetti
  • 2 dl revet parmesanost
  • 1 dl piskefløde
  • 4 æg
  • 1 bundt løgkarse eller ramsløg
  • 1 bundt raps skud eller broccolini
  • 1 bundt japansk pileurt
  • 4-5 stængler af de nederste møre dele af dunhammeren
Fremgangsmåde
  1. Pisk æg, fløde og ost sammen i en skål og tilsæt hakket løgkarse eller ramsløg.
  2. Steg grøntsagerne i lidt olivenolie og tilsæt salt. Grøntsagerne skal gerne bibeholde deres sprødhed.
  3. Kog pastaen al dente og vend den over i de stegte grøntsager.
  4. Vend den cremede sauce i den varme pasta og rør rundt indtil den tykner. (Hvis pastaen er blevet kold imellemtiden kan man opvarme retten på et lavt blus)

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar