Svampe a la creme med hyld og bog

september 30, 2019
Svampe a la creme

Svampe a la creme

Den nogenlunde klassiske svampe a la creme laves som regel på et udvalg af blandede svampe, fløde, måske lidt hvidløg, hvidvin og persille. Her er en udgave der tager udgangspunkt i efteråret og de råvare der kan findes i naturen netop nu. Her er der særligt tale om hyldebær og bog, altså frugten fra bøgetræet. Svampe a la creme er perfekt til frokost eller som forret serveret på et stykke ristet brød eller kogte kartofler, pasta, kød eller andre grøntsager.

Bog (Frugten fra bøgetræet)

Bog er de små trekantede frugter fra bøgetræet der modnes i september. De kan enten høstes direkte fra træet eller indsamles fra jorden. Jeg husker selv da jeg som barn, gik og gnaskede løs for at få den lille “nød” ud af skallen. Det eneste man skal være opmærksom på (når man har med bog at gøre), er at der er en vis mængde garvesyre tilstede. Dette burde dog ikke være noget problem, så længe der er tale om en mindre håndfuld bog pr. person.

Svampe a la creme med hyld og bog
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g blandede svampe
  • 1 spsk smør
  • ¼ l piskefløde
  • 1 dl hvidvin
  • 2 knuste fed hvidløg
  • 1 håndfuld friske og modne hyldebær
  • 2 spsk umodne syltede hyldebær kapers.
  • 1 lille håndfuld bog pr. person.
Fremgangsmåde
  1. Skyld svampende grundigt og skær dem i mindre stykker.
  2. Steg dem på en tør pande indtil de har smidt deres væske.
  3. Tilsæt smør og steg svampende sammen med hvidløg.
  4. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind til det halve.
  5. Kom nu fløde ved og lad det koge ind, indtil fløden tykner.
  6. Tilsæt hyldebær og lad dem koge sammen med svampende i mindst 10 minutter.
  7. Server de cremede svampe sammen med umodne hyldebær kapers og bog, gerne på et stykke ristet brød, til kød, pasta eller andre grøntsager.

Velbekomme!

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar