Chokoladetrøfler med hybenrose
I anledningen af Valentinsdag, skal man selvfølgelig have masser af chokolade! Chokoladetrøfler må være mine favoritter når det kommer til hjemmelavet slik. Denne opskrift er smagt til med danske hybenroser og de vilde roser bidrager med en helt særlig aroma til chokoladen. Til denne opskrift brugte jeg tørret hybenrosepulver, men man kan sagtens bruge friske kronblade fra hybenrosen eller andre vilde roser. Hvis du er i tvivl mht. hvordan man laver tørret hybenrose pulver, kan du se hvordan, HER. Hjemmelavede chokolade trøfler er den perfekte gave til en ægte chokolade elsker!
Chokolade trøfler med roser
Skribent: Stephanie Straube Alemanno
Ingredienser
- 200g mørk chokolade 75%
- 1 dl fløde
- 1 tsk tørret hybenroserpulver eller 1 håndfuld friske rosenblade.
- 1 spsk sukker eller andet sødemiddel
- 1 knsp salt
Fremgangsmåde
- Opvarm fløden med de friske eller tørrede rosenblade, salt og sukker.
- Lige inden fløden koger, tages den af varmen og roserne siges fra.
- Hak chokoladen i mindre stykker og hæld den varme fløde henover.
- Vend fløde og chokolade rundt indtil chokoladen er helt smeltet.
- Sæt nu blandingen på køl indtil den er helt stivnet.
- Når chokoladen er stivnet, bruges en tsk til at rulle små ruller, som til sidst trilles rundt i tørret hybenrosepulver.
Giv de hjemmelavede chokoladetrøfler væk, som en sød lille tanke op til Valentinsdag.
Velbekomme!