Bagte gulerødder med skvalderkål
Disse bagte gulerødder med skvalderkål er så meget lækrere end de simple udkogte nogle som de fleste er vokset op med. Skvalderkål og gulerod er begge i skærmplante (Apiaceae) familien, dvs. at de begge får blomster der munder ud i en skærm. Dette kendetegn gør også at de smager meget ens, derfor er det oplagt at bruge skvalderkål sammen med gulerødder.
Nyttige links:
Skvalderkålsalt – Velsmagende kryddertesalt
Blancherede skvalderkålstoppe med urtesmør
Bagte gulerødder med pesto og skvalderkålstoppe
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
Skribent: Stephanie Straube Alemanno
Ingredienser
- 1 pakke nye gulerødder med top
- Skvalderkålsalt og peber (kan udelades)
- 3 spsk olivenolie
- 1 stort bundt skvalderkålstoppe (de unge uudsprunge blomster)
Pesto:
- 1 bundt friske skvalderkålsblade
- 2 spsk cashewnødder, pinjekerner eller valnødder
- 2 -3 dl. god olivenolie.
- 1-2 dl. revet parmesanost.
- Saft og skal fra ½ økologisk citron
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Pesto:
- Skyl bladene grundigt under rindende vand og skær nem i mindre stykker.
- Kom alle ingredienserne i en morter eller blender og blend til massen er lind og cremet. Smag til med salt og citronsaft.
- Hvis pestoen er for tyk kan man tilføre mere olivenolie. Hvis den er for tynd kan man tilføre mere ost, flere blade eller flere nødder.
- Tænd ovnen til 200 grader varmluft.
- Bring en gryde med letsaltet vand i kog.
- Tilsæt de rengjorte gulerødder og lad dem koge indtil de er møre (8-10 minutter).
- Tag gulerødderne op af vandet og vend dem sammmen med olivenolie og skvalderkålsalt.
- Læg dem på den bund af skvalderkålstoppe og smid det hele i ovnen i 10-15 minutter eller indtil gulerødderne er gyldne.
- Anret gulerødderne på en fad med toppende, små portioner af pesto, hakkede nødder og skvalderkåls blomster.

Velbekomme!