Asiatisk kirsebærsauce

juli 27, 2017
kirsebærsauce

Kirsebærsauce eller Blommesauce?

Denne kirsebærsauce er en fortolkning af den mere kendte, blommesauce som bruges til forskellige ting i det asiatiske køkken. Det er en “salt” sauce, ment på den måde at den ikke skal bruges i desserter men mere som en hoisinsauce, fx som dyppelse til forårsruller eller i marinader.

Men hvorfor har jeg så ikke valgt at lave en klassisk blommesauce med blommer i stedet for kirsebær? Det valgte jeg fordi at der tilfældigvis voksede modne kirsebær udenfor min dør. Kirsebær er desuden i familie med blommer så derfor tænkte jeg, hvorfor ikke. Resultatet blev faktisk overraskende godt da kirsebær er mere faste og saftige end blommer og derfor får saucen både masser af god smag og en rigtig smuk farve. Derudover har kirsebær ikke nær så tyk en skal som blommer og derfor behøver man faktisk ikke blende saucen når den er færdig.

Helt og aldeles frisk plukkede kirsebær lige fra baghaven.

Steg de afstenede kirsebær med løg, chili, hvidløg, soya og sukker.

Bum! Hjemmelavet blommesauce med kirsebær. Brug den som dyppelse til friterede forårsruller, i marinader/BBQ eller som tilsmagning i wokretter.

Asiatisk kirsebærsauce
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Hjemland: Kina
Ingredienser
  • 1 håndfuld friske kirsebær
  • 1 rød chili (afhænger af hvor stærk den er)
  • 1 tsk majsstivelse
  • 1 spsk honning
  • lidt vand
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk asiatisk sort eddike eller balsamico.
Fremgangsmåde
  1. Start med at hakke løg, chili, hvidløg og fjern sten fra kirsebærene.
  2. Steg nu løg, hvidløg og chili sammen med kirsebær i 5 minutter indtil løg og bær er helt bløde. Tilsæt eventuelt lidt vand.
  3. Tilsæt nu honning, soya og eddike og kog det godt ind. (Ønsker man saucen helt lind kan man blende den).
  4. Opløs majsstivelsen med lidt vand og bland det i kirsebærsaucen ved svag varme så den tykner.
  5. Server saucen lund til friterede forårsruller, i marinader/BBQ eller som tilsmagning i wokretter.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar