Agernpandekager med sprød jaengban guksu (nudelsalat)

november 28, 2017
Agernpandekager

Agern (Olden) mel

Olden er det fælles nordiske navn for agern og bog og har længe været en vigtig resurse til kulhydrater både for dyr men også for mennesker. Ageren indeholder dog en stor mængde garvesyre, som smager bittert og kan give slemme mavekneb. Det er derfor vigtigt, at garvesyren skyldes ud af nødderne, inden de bruges i madlavning. Dette er muligt da garvesyren i agern er vandopløselig.

Det er egentlig super nemt at lave mel af agern, det kræver bare en smule ventetid. Men bruger du lidt ekstra tid, står du tilbage med den lækreste agernmel der smager af en blanding af julekrydderi og nødder.

Sådan laver du agernmel:

Fjern skallen fra nødden og kassér eventuelle dårlige agern. Hak agernene helt fint og læg dem i en skål med koldt vand. Skift vandet 3 gange dagligt i 5 dage indtil vandet ikke længere tager farve og agernene ikke smager bittert. De udvandede agern bages i ovnen ved 50-60 grader indtil man står med et helt tørt nøde smulder. Mal de hakkede agern i en kaffemorter til et fint pulver og gem det i en pose eller anden beholder. Den færdige agernmel har en sødlig nødesmag der minder om engelsk “gingerbread”. Den kan bruges i forskellige typer af bagværk eller til en lækker kom varm kakao. Eller som her i koreanske agern madpandekager.

Agernpandekager med sprød jaengban guksu (nudelsalat)
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Hjemland: Korea
Ingredienser
Pandekagedej:
  • 1 dl agernmel
  • 1 dl hvedemel
  • 0,5 tsk salt
  • 3 stk. æg
  • 65 g smeltet smør
  • 3 dl sødmælk
Nudelsalat:
  • Koranske boghvede nudler (Kan købes i asiatiske foretninger)
  • 1 rødkål eller spidskål fintsnittet
  • Frisk karse
  • 1 løg fintsnittet
  • 1 pose nødder (hasselnødder, peanuts eller valnødder)
Dressing:
  • 2 tsk gotjujang
  • 1 spsk soya
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 fed knust hvidløg
  • 0,5 tsk honning.
  • 0,5 tsk ristede sesamfrø
Fremgangsmåde
Pandekagedej:
  1. Bland de to slags mælk, æg og sukker i en skål og pisk godt sammen.
  2. Smelt smørret på en varm pande indtil det begynder at brune og dufte af nødder. Tilsæt smørret til mælkeblandingen og rør godt rundt. Tilsæt nu mel lidt af gangen for at undgå klumper.
  3. Steg pandekagerne på en varm pande.
Nudelsalat:
  1. Kog nudlerne i 2-3 minutter indtil de er al dente.
  2. Skyld dem under rindende koldt vand indtil stivelsen fra nudlerne er helt væk.
  3. Klem resterend vand ud af nudlerne eller brug et dørslag. (Koreanske nudler er meget lange så du kan eventuelt klippe dem igennem med en saks et par gange)
  4. Snit alle grøntsagerne helt fint, brug eventuelt et mandolinjern.
  5. Kom nu de snittede grøntsager på i en skål sammen med nudlerne.
  6. Tilsæt hakkede nødder og karse.
Dressing
  1. Bland alle ingredienserne og rør godt rundt.
Anret:
  1. Bland dressingen i nudelsalaten og vendt den godt rundt.
  2. Spis pandekagerne hele eller skåret i mindre stykker med en smule nudelsalat som vist nedenunder. (Du kan eventuelt have mere af dressingen på bordet hvis man ønsker mere af det).

Denne koreanske nudelsalat er sprød, frisk og en smule spicy. Den passer helt perfekt til de lækre agernpandekager.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar