Den herlige Mælkebøtte
Mælkebøtten er nok en af de mest berømte vilde planter, når det kommer til medicinske og spiselige egenskaber. Det er en plante som de fleste er vokset op med, men det er ikke alle der kender til de mange måder at bruge mælkebøtten på. De fleste ser denne plante som værende skadelig, nærmest et helvede for græsplænen og angriber den med diverse sprøjtegifte. “Den Satans mælkebøtte” er et udtryk man kender, men det har den slet ikke fortjent. Jeg foreslår at vi ændre dette udtryk til “Den herlige mælkebøtte”. Mælkebøtten er en fantastisk plante og kan hjælpe os på rigtig mange måder, så længe vi lære at værdsætte den.
1) Gratis mad
Hele planten er spiselig. De unge blade høstet og bruges i supper eller salater som andet bladgrønt. For at mindske den bitre smag kan man tilføre andre smage som fedme, sukker ells syre. Blomsten er mindre bitter og kan høstes og bruges på et utal af måder. Den kan dyppes i pandekagedej og steges på panden. Kronbladene kan bruge i salater, de kan bruges til sirup, is, eddike, saft, te og vin. Der er nærmest ingen grænser. Roden bruges primært som kaffe eller te erstatning. Du kan find flere opskrifter med mælkebøtte HER.
2) Udrensende
Mælkebøtten har længe været en af de mest kendte planter indenfor udrensning af kroppen og er særligt brugt for sine blodrensende egenskaber. Især blade og rod er med sine bitterstoffer vandrivende og kan fungerende som en fremragende detox.
3) Vitaminbombe
Ligesom mange andre grønne planter er mælkebøtten voldsomt næringsrig og indeholde et hav af vigtige vitamin, mineraler, sporstoffer og antioxidanter. Bland andet vitamin B1, B2, calcium, jern, mangan, kalium, taraxacin, terpener samt flavonoider som særligt menes at have en indvirkning på kræft og hjerte-kar sygdomme (Binja et al. 2015. ). Man kan derfor styrke kroppen og immun systemet ved jævnligt at indtage mælkebøtte.
4) God for huden
Mælkebøtten er særligt gavnlig i bekæmpelsen af diverse hudsygdomme (Yufan & Shuangshuang 2015). Grundet sine udrensende og antibakterielle egenskaber virker mælkebøttesaften (som er den hvide mælkelignende saft der er at finde i stilken når man knækker den) hæmmende på vorter, udslet, psoriasis, eksem, kløe og akne.
5) God for maven
Mange mennesker bruger mælkebøtten for sine fordøjelsesfremmende egenskaber da den indeholder en hel del sunde fibre (Jin et al. 2011). Oppustethed og irriteret mave kan nemt blive afhjælpet med denne plante.
6) Led og knogler
Da mælkebøtte har et højt indhold af calcium som er særligt vigtigt i opbyggelsen af knoglevæv, kan den afhjælpe smerter samt virke som et styrkende og forebyggende middel for både led og knogler.
7) God for lever nyre og blære
I årtusinder har mælkebøtten været brugt som medicin i flere kulturgrupper til at helbrede leversygdomme (Davaatseren et al. 2013), nyresten og blæreinfektioner. De sunde bitterstoffer der er at finde i denne plante er særligt gode for leveren og giver den en brat opvågning efter en lang og kold vinter. Disse bitterstoffer stimulere leverens udrensende funktion som er med til at stabilisere kolesterolniveauet og rense kroppen for gifstoffer.
8) Sænker kolesterol
Da mælkebøtten er kendt for at helbrede nyrerne har dette derfor en indvirkning på kolesterolniveauet i kroppen (Cho et al. 2010). Derudover er leveren med til at styre vores stofskifte og er derfor også blevet dokumenteret at denne plante kan stabilisere blodsukkeret ofte forbundet med diabetes (Fonyuy et al. 2016).
9) Reducere risikoen for cancer
Grundet sine mange vitaminer og antioxidanter (Choi et al. 2010)har man opdaget at mælkebøtter kan reducere chancerne for at udvikle kræftsygdomme. Dens udrensende egenskaber hjælper også cancerforebyggende.
10) Frisk luft
Udover alle de gode spiselige og medicinske egenskaber, så bidrager mælkebøtten, sammen med alle vilde råvare, med en god undskyldning for at komme ud i den friske luft. For at skaffe os de vilde råvare, bliver vi nød til at bevæge os udenfor. Det kan være svært ind i mellem men når først man er kommet afsted så er det faktisk rigtig rart. En god gåtur kan nemt bidrage med en kurv fuld gratis mad og samtidig får vi også motion. Man får også en helt særlig kendskab til naturen og årstiderne og lære at sætte pris på den, på en helt ny måde.
Kilder:
- Binja, A. et al. 2015. Daily potassium intake and sodium-to-potassium ratio in the reduction of blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Hybertens (8):1509-20.
- Cho, A, S. et al 2010. Chlorogenic acid exhibits anti-obesity property and improves lipid metabolism in high-fat diet-induced-obese mice. Food Chem Toxicol. 48 (3): 937-43.
- Choi, U, K. et al. 2010. Hypolipidemic and Antioxidant Effects of Dandelion (Taraxacum officinale) Root and Leaf on Cholesterol-Fed Rabbits. International journal of Molecular sciences.
- Davaatseren, M. et al. 2013. Taraxacum official (dandelion) leaf extract alleviates high-fat diet-induced nonalcoholic fatty liver. Food Chem Toxicol. 58: 30-6.
- Fonyuy, E. et al. 2016. The Physiological Effects of Dandelion (Taraxacum Officinale) in Type 2 Diabetes. The review of diabetic studies. 13(2-3): 113–131.
- Jin, Y, R. et al. 2011. The effect of Taraxacum officinale on gastric emptying and smooth muscle motility in Rodents. Blackwell Publishing Ltd. 766-e333.
- Yufan, Y. Shuangshuang, L. 2015. Dandelion Extracts Protect Human Skin Fibroblasts from UVB Damage and Cellular Senescence. Oxid med Cell longer.
Ingen kommentare